Der findes forskellige grader af kunstig intelligens. Stærk eller svag kunstig intelligens. Grupperinger man bruger til at opdele de forskellige typer, fra de ‘dummeste’ til de ‘klogeste’. Opdelingen har ikke kun fokus på, om en kunstig intelligens er smart/klog, men også på hvor selvbevidst, eller hvor følsom den er.
Stærk kunstig intelligens:
Stærk, eller som nogen kalder den avanceret, kunstig intelligens er en intelligens som fungerer, som den menneskelige bevidsthed. Den har følelser, og den har fantasi, kan forestille sig ting og har selvstændige tanker, den selv har skabt.
Endnu er vi langt fra at have skabt en sådan intelligens i en computer.
Svag kunstig intelligens:
Svag, eller som nogen kalder den simpel, kunstig intelligens kan ikke sammenlignes med et menneskes bevidsthed. Den kan løse specifikke afgrænsede opgaver, og kan på disse afgrænsede områder også være hurtigere eller bedre end den menneskelige bevidsthed.
En svag kunstig intelligens har ikke selvstændige tanker, og er derfor alene algoritmer og logikker der udleder svar, træk i et spil eller spørgsmål i en Jeopardy konkurrence.
Vi har allerede svage kunstig intelligens idag, og anvendelsesområderne udvikler sig hele tiden. Vi har alle hørt om skak-computeren Deep Blue, der vandt i skak, eller Watson der vandt i Jeopardy, men som nu sættes til at lede efter sjældne sygdomme hos patienter(se artikel hos ingeniøren).
Hver uge kommer nye til f.eks. har Google i sidste uge beskrevet, hvordan de har oplært et neuralt netværk, så den er lige så god som menneskelige fotografer til at beskære og billedbehandle et foto (se: artikel hos CNBC). En opgave som tidligere er blevet betragtet som noget der krævede kreativitet og forståelse af æstetik, altså menneskelig intelligens, men som nu kan gøres af en computeralgoritme.
Langsomt vil vi udvikle mere og mere omfattende svage kunstig intelligens, der kan videreudvikles og sammensættes med andre og på sigt vil den samlede intelligens måske nærme sig en stærk kunstig intelligens.
Turing-testen
Hvordan måler vi, om den er stærk eller svag?
– Det kan vi ikke
Der er en flydende overgang mellem svag kunstig intelligens og stærk. Og vi er ikke i stand til at måle det. Da vi ikke har fuld forståelse af vores egen hjerne, kan vi heller ikke måle om en kunstig skabt intelligens er på niveau med et menneske.
Der findes dog en test, udviklet af Alan Turing (kaldet Turing-testen), som mange peger på, når man skal teste en kunstig intelligens. Testen går ud på, at menneskelige dommere vurdere, hvor overbevisende den er, ved at ‘tale’ (Chatte) med den i fem minutter. Hvis den ‘narre’ 30 procent af dommerne, har den bestået Turing-testen.
Hvert år kan programmører få afprøvet deres bud på en kunstig intelligens. Lykkedes det den at ‘narre’ dommerne, vinder programmørene 100.000 dollars. I 2014 var der første gang et program, der bestod Turing-testen (se artikel hos BBC).
Læs mere i bøger om fremtidsteknologi for unge eller bøger for fremtidsteknologi for voksne (kommende).
Lukket for kommentarer.